Økologisk restaurant
Find:
Økologiske restauranter
I København
og på Sjælland

Nyt serveringssted i København:
Økologisk cocktail-bar med suppe og økologisk brunch
26. marts 2008

Nicolai Jæpelt i døren ved den økologiske bar Soupanatural
Nicolai Jæpelt i døren ved den økologiske bar Soupanatural

Metro-økologien breder sig stadig mere i Verdens større byer - og således også i København. Så det måtte jo komme:

Københavns første økolologiske cocktailbar.

Fredag åbner Soupanatural - en cocktailbar og supperestaurant i Guldbergsgade på Nørrebro. Udover økologiske cocktails vil baren servere blandt andet servere suppe og morgenmad til  københavnerne.

Som noget helt nyt i København vil baren desuden sælge Coktail To Go. som giver kunderne mulighed for at købe cocktails som de de i sommersæsonen kan nyde ved søerne eller andre steder i København.

Økologisk spiritus
Økologisk vodka, whisky, gin og meget andet fylder op på cocktailbarens hylder.

Udover den almindelige servering tilbyder Soupanatural at arrangere events og mad ud af huset i form af brunch eller supper til virksomheder og møder ude i byen. 

Cocktailbaren drives af Nicolai Jæpelt og Kristian Nørlyng, som også sidste år satte et økologisk projekt i søen, da de solgte økologiske juletræer på Højbro Plads og Amagerbro Torv.

Oprindelig er de to bar-ejere uddannet som geografer ved Københavns Universitet, men de har nu besluttet sig for helt at hellige sig den økologiske restaurantionsbranche..

Som noget ganske særligt har de indsendt ansøgning til Fødevareregionen om at blive godkendt som økologisk forarbejdende køkken. Når processen er færdig vil de være blandt de meget få serveringssteder i København som har godkendelse og kan sælge supper og andre retter med ø-mærke.

økologisk bar
Nicokai Jæpelt bag disken i baren på Nørrebro

På hverdage starter serveringen Soupanatural allerede kl. 7.30, så københavnerne kan sikre sig økologisk morgenmad på vej til arbejde. Morgenmaden kan både nydes på stedet - eller spises i farten på vej videre i morgentrafikken. Til morgenmaden tilbydes bl.a. økologisk smothie.

Udover økologisk servering gør baren meget ud af at undgå unødig ressourcespil. Blandt andet installeres nu et kompostanlæg i baggården bag restaurenten, hvor en stor del af køkkken-affaldet vil blive komposteret.

Soupanatural
Guldbergsgade 7a (ved Skt. Hans Torv)
2200 København N
tlf. 32 13 17 35
Hjemmeside: www.soupanatural.dk

Åbningstider:
Mandag, tirsdag og onsdag: kl. 7.30 - 20.30
Torsdag: kl. 7.30 - 02.00
Fredag og Lørdag: kl. 11.00 - 02.00
Søndag kl. 11.00 - 20. 30