Verdens største økologiske Messe
i Nürnberg i februar 

 

 

 


 


 

Økologiske spådomme:
Hvordan rammer finanskrisen økologien?
19. januar 2009
 


Af redaktør
Michael Borgen
ØkoWeb

For kort tid siden var der i flere aviser en artikel med overskriften "Økologien trodser finanskrisen". Artiklen, som var et Ritzau-telegram, byggede på tal fra 2007, og var derfor i bedste fald irrelevant  - for den økonomiske situation, som er accelereret i slutningen af 2008.

Sandheden er da også, at økologien - som alle andre brancher - naturligvis rammes af finanskrisen og den forestående økonomiske nedtur. En række økologiske virksomheder mærker faktisk allerede tydeligt kundernes faldende købelyst, og flere vil givetvis komme til at mærke det i løbet af 2009.

Straks sværere er det dog at forudsige, hvordan og hvor voldsomt krisen vil berøre økologien. Ingen ved det med sikkerhed, men i de sidste 20 år har økologien allerede gennemlevet flere kriser, og udfra de erfaringer, vil jeg alligevel forsøge at give et bud på udviklingen.

Man kan først og fremmest trøste sig med, at økologiske fødevarer næppe rammes ligeså hurtigt og ligeså hårdt som fladskærme, mobiltelefoner eller blot andre mærkevarer indenfor fødevarebranchen.

Økologisk gratin fra Daloon
Som følge af øko-optimismen i 1990'erne lancerede Daloon en Økologisk gratin med ost og spinat. Produktet røg dog af markedet igen.

Forklaringen er, at salget af økologiske varer er meget konservativt.

Det er krævende og langsommeligt at overbevise forbrugere om, at de skal lægge deres forbrug om til at købe økologiske varer. Til gengæld er den økologiske forbruger trofast, når han/hun først er blevet overbevist. Når forbrugeren har vænnet sig til at lægge økologisk mælk og gulerødder ned i indkøbskurven, er det umuligt at få dem til at holde op igen.

Familierne skal presses meget hårdt økonomisk, før de atter holder op med at købe de økologiske varer, som de allerede har fået et fast forbrug af.

Det er helt modsat salget af fladskærme, hvor man - fra salg til salg - skal kapre en ny kunde. Økologiske kunder hverver man "for life", og derfor bliver de hængende, hvis de overhovedet kan klare det økonomisk.

Derfor har man i de sidste tyve år stort set ikke set fald i den økologiske omsætning. Til gengæld har man i høj grad set stagnation!

De vigtigste erfaringer om overgangen fra økologisk jubel-optimisme til stagnation stammer fra 1990'erne.

Efter en næsten depressiv periode omkring 1991 - 93 indledtes en voldsom vækst i den økologiske branche fra sommeren 1993 (den berømte uge 29), som blev fulgt op af en stribe økologiske produktlanceringer.

Økologisk yoghurt fra Danone
Økologisk skole-yoghurt fra Danone kom også til under optimismen i 1990'erne. Produktet blev fulgt op af dyre helsides-annoncer i de store dagblade. Alligevel holdt produktet sig kun på markedet i få måneder.

Kort efter kom øl fra bl.a. Harboe, Carlsberg, Thisted Bryghus og Brugsens eget mærke Pokal, og endnu endnu flere bryggerier var på vej. Hønsesalat fra Mayo, kyllingepølse fra Danpo og mange andre. Rækken af nye økologiske produkter var lang, men i løbet 1990'erne ebbede optimismen ud, og mange af de nye produkter blev trukket tilbage. Eksempelvis var det i bryggeri-branchen kun Thisted Bryghus, som holdt fast.

Først da økonomien atter bevægede sig fremad i begyndelsen det nye årtusind kom der atter optimisme i øko-branchen og hermed fulgte den stribe af produkt-lanceringer, vi har set i de senere år.

Produkter forsvinder fra hylderne
Når økonomien kradser - eller fokus fjernes fra emner som fødevaresikkerhed og miljø - bliver det markant vanskeligere at få nye kunder til at lægge deres forbrug om i økologisk retning. Selv de kunder, som er begyndt at købe økologiske basisvarer som mælk, spegepølse og havregryn, mister lysten til at udvide deres forbrug med økologiske oliven, ketchup eller lignende.

Økologi og økonomisk kriseDerfor vil vi i det kommende år se færre nye produkt-introduktioner, ligesom en række af de nyeste økologiske varer sandsynligvis vil forsvinde fra hylderne igen i løbet af 2009. De mest truede produkter vil stamme små nye virksomheder, som ikke har økonomi til at holde sig på markedet, eller produkter fra fødevarekoncerner, som ikke igennem længere tid har tålmodighed til at se på en vandret salgskurve.

Virksomheder som Arla, Thise, Friland og andre elefanter i øko-branchen har set vandrette salgskurver før - endda på et langt lavere omsætnings-niveau. De ved, at de - som tidligere - har gode chancer for at bevare status quo - selv under en forholdsvis kraftig recession. Derfor vil de gøre som før: Konsolidere sig til nye stigninger, når krisen om nogle år er overstået.

Til gengæld rammes disse virksomheder ikke kun på det indenlandske marked, og her kan det få stor betydning, at de største eksportmarkeder er hårdt ramt af den økonomiske krise. England og  Sverige har begge nedskrevet deres valuta kraftigt, hvilket gør det næsten umuligt at øge eksporten dér. På det tyske marked er der ikke valuta-problemer, men landet har til gengæld en økonomi i bakgear, og det gør det også svært at øge salget dér. Nogle virksomheder kan dog have held til kompensere ved at udvide deres salg på andre markeder, som Mellemøsten, Frankrig eller Kina.

Statistikkerne kan ikke bruges
En næsten sikker konsekvens af udviklingen er derfor, at omlægningen af landbrug vil gå i stå. Omlægningen af nye økologiske bedrifter trækkes næsten altid af behovet for råvarer fra de store mejerier og kødselskaber, og de vil givetvis ikke turde lokke flere landmænd til at lægge om i de kommende år - med udsigten til at salget i heldigste fald stagnerer.

Man vil givetvis også i 2009 se artikler i aviserne, som fortæller, at omlægningen og salget fortsat stiger, men de vil alle bunde i statistikker som færdiggøres med 1 - 2 års forsinkelse. De siger derfor intet om den reelle udvikling.

Den første reelle eksport-statistik for kriseåret 2009 vil vi således først kunne ventes i slutningen af 2010. Frem til det tidspunkt vil vi sandsynligvis stadig kunne se optimistiske pressemeddelelser fra Fødevareministeriet og diverse organisationer, som bedyrer, at det går fremad - selv om ingen kender de aktuelle tal.


Michael Borgen har siden 1989 iagtaget og beskrevet afsætningen af økologiske produkter. Bl.a. som som redaktør af ØkoWeb, Økoguiden, Økologisk Markedsorientering og periodevis redaktør af avisen Økologisk Jordbrug.