Nyt økologisk supermarked i Århus |
Jordens Frugter er vokset til at
blive et egentligt økologisk supermarked |
Det nye supermarked er etableret i forbindelse med, at Bodil Jensen har solgt sit livsværk til Bjarne Thorup, som i forvejen ejer Helsekosten Skanderborg og Sundhedskost på Frederiks Allé i Århus. Trods ejerskiftet er Bodil Jensen dog fortsat daglig leder af butikken, som nu har fået helt nye muligheder for at præsentere de økologiske varer. Det nye supermarked har således fået en frugt- og grønt-afdeling med køl, og sortimentet af kød, færdigretter og andre frostvarer er også udvidet med markant større fryseplads, som også giver kunderne bedre overblik over udvalget.
|
Kun på et enkelt punkt har den nye
butik fravalgt et ellers klassisk element i et supermarked - det
ferske kød. Her har Jordens Frugter holdt fast i de frosne varer,
som giver langt bedre mulighed for at have et bredt udvalg -
uden risiko for, at varerne løber over sidste salgsdato. Til gengæld har det nye supermarked fået en særlig facilitet: Jordens Frugter har indrettet særlig afdeling til økologisk mel og gryn. Lokalet er indrettet, så der kan sættes køl på om natten. Det giver en ekstra sikkerhed mod melmøl, som er en større risiko for økologiske kornprodukter, hvor møllerne ikke kan bruge kemiske bekæmpelsesmidler til at holde dem nede.
Det nye økologiske supermarked ligger på Tordenskjoldsgade 21 i lokaler, som tidligere fungerede som filial for Danske Bank - omkring 100 meter fra butikkens tidligere placering. For 10 år siden fik Århus sit første økologiske supermarked, "Gårdbutikken", som gik konkurs første gang i 2006. Herefter blev den drevet videre af nye ejere for igen at gå konkurs i 2008. I mellemtiden har Jordens Frugter sammen med blandt andet Ren Kost og Ganefryd varetaget byens behov for økologiske detailhandel - suppleret af nogle af de mere fremsynede konventionelle supermarkeder, blandt andet SuperBrugsen i Jægergårdsgade og på Vesterbro Torv. Ingen har dog siden 2008 formået et drive et egentligt supermarked med et rent økologisk sortiment. Ren Kost i Jægergårdsgade fordoblede for få år siden sit areal og kom dermed nærmest på at nå målet om at fremstå som et egentligt økologisk supermarked. Med åbningen af den nye butik i Tordenskjoldsgade har Jordens Frugter nu taget endnu et stort skridt i den retning. 24. juli 2015 |
Frostafdelingen i det nye økologiske supermarked. I baggrunden det kølede lokale, som rummer frugt og grønt.
|
Tidligere artikler om økologiske supermarkeder: |
Gårdbutikken
erklæret konkurs Efter at have drevet butikken siden den første konkurs i 2006, må de nye ejere også opgive at drive økologisk supermarked på Kystvejen i Århus 6. sept. 2008 |
Håb
om genåbning af Gårdbutikken Ejeren af det lukkede økologiske supermarked arbejder på en løsning, som giver håb om at butikken kan åbne igen 11. sept. 2008 |
Egefeld
åbner økologisk supermarked i Kolding Den økologiske supermarkedskæde, Egefeld, overtager Gårdbutikken men opgiver at handle med økologisk fersk kød. 12. sept. 2008 |
Egefeld
i Kolding lukker igen Den økologiske supermarked i Kolding lukker igen. Egefeld, som overtog supermarkedet, erkender at finanskrisen gør det urealistisk at fortsætte 6. januar. 2009 |