|
Pressemeddelelse:
20.
august 2009 - Der findes ingen vinder i mælkekrigen – kun tabere. Når økologisk mælk sælges under kostpris, betyder det færre økologisk landbrug, færre økologiske varer på hylderne til vores forbruger, og mindre natur og miljø. Vi betaler alle en høj pris for billig økomælk, siger Evald Vestergaard, økologisk mælkeproducent og formand for Økologisk Landsforening. Dele af dagligvarehandlen har i flere måneder solgt økologisk mælk til under kostpris. Derfor går økologiske landmænd på gaden kl. 11-13 i dag i København, Århus, Odense og Aalborg for at dele gratis mælk ud til forbrugerne og sætte fokus på priskrigens konsekvenser. - Som økologiske landmænd producerer vi mælk på forbrugernes og naturens præmisser, men priskrig i butikkerne gør det umuligt på sigt. Butikkerne sender en del af regningen videre til de økologisk landmænd og lukker på sigt flere økologisk landbrug og mejerier i kampen for at profilere sig selv. Vi beder dagligvarehandlen om at standse priskrigen nu, siger Ole Sørensen, formand for mælkeudvalget i Økologisk Landsforening.
Forbrugerne vil gerne betale - Der er en underforstået kontrakt mellem forbrugerne og de økologiske landmænd. Forbrugerne vil gerne betale lidt ekstra for, at vi i fællesskab kan sikre bedre fødevarer og et miljøvenligt økologisk landbrug. En kontrakt, som dele af detailhandlen nu er ved at bryde. Derfor går vi nu direkte til forbrugerne, som er vores naturlige allierede i denne sag, siger Evald Vestergaard Forskellen på en fair mælkepris i butikkerne - der sikrer miljøet, dyrevelfærd og bedre mælk - og en unfair pris, som lukker økologiske landbrug og mejerier, er ca. to kroner pr. liter. Det svarer til mindre end 200 kroner om året for den typiske, danske mælkedrikker. - Som forbrugere, er vi glade for et godt tilbud, men billig økomælk er dyr. Dyr for naturen og miljøet. Og dyr for forbrugere, som på sigt vil få færre mejerier og færre økologiske produkter at vælge imellem. Færre udbydere og mindre konkurrence giver høje priser i fremtiden, siger Ole Sørensen, der ser sine konventionelle kolleger opleve samme pres for tiden. Her finder du de økologiske mælkeproducenter: København: Amagertorv | Århus: Skt. Knuds Torv | Odense: Foran Rådhuset | Aalborg: Nytorv |
|
|||
Hvad mener du om
mælkekrigen? Er det dejligt, at økologisk mælk endelig er til at betale - eller burde prisen sættes op igen? Skriv din mening her.
For at give
din mening til kende, skal du melde dig som oprette dig medlem af EcoWeb.
Har du en Google-konto kræver det blot et enkelt klik - ellers er det let at
oprette én (den kan også bruges på andre websites, som bruger Google Friend
Connect. |
|||||